Fredericia Sejlklub og Laser Association Denmark indbyder til træningslejr for alle lasersejlere den 14. og 15. marts 2015.

Hent indbydelsen som PDF.

Ideen med lejren:
Give den bedste træning og sparing til
• Sejlere der skal til stævne ude i Europa i påsken.
• Sejlere der har sejlet lidt i Laseren, og ønsker at træne mere.
• Sejlere der er nye i klassen, og har brug for de bedste tips og tricks til at komme godt i gang.

Hvis du i påsken skal enten sydpå eller skal med til DS træningslejren i Hellerup, så kan du lade jollen ligge i Fredericia, og hente den på vejen.

Alle er velkomne uanset klubtilhørsforhold, og uanset niveau – dog skal du kunne klare dig selv. Fredericia er valgt for at sikre en placering så centralt som muligt i Danmark, og for at vise klassen frem i andre havne end der hvor der til dagligt er Lasersejlere.

Trænere:
Træningslejren ledes af Alberte Holm Lindberg, der til daglig træner dels i Egå Sejlklub, og dels for Dansk Sejlunion. Afhængigt af antallet af sejlere kobler vi flere trænere på.

Tema:
Træningen tager udgangspunkt i de vind- og vejrmæssige forhold, vejrguderne vil begunstige os med. Der vil helt sikkert blive fokus på sejlads i strømfyldt farvand, hvilket kan give værdifuld erfaring inden Rang 1 i Rungsted. Som altid lægger vi vægt på det sociale liv i klassen, så man som ny eller nyere sejler har mulighed at stifte nye bekendtskaber. Der er mulighed for overnatning i jollehuset.

Program:
Lørdag
08:00 Sejlklubben er åben for ankomst.
10:00 Velkomst og skippermøde. Alle er tilrigget og sejlklar.
13:00 Frokost i jollehuset
14:00 Skippermøde og eftermiddags træning
16:30 Evaluering af dagens sejlads.
18:00 Fælles tilberedning af aftensmaden.
20:00 Hyggeligt samvær i jollehuset - måske med film.

Søndag
08:30 Morgenmad i jollehuset
09:30 Skippermøde. Alle er tilrigget og sejlklar.
12:30 Frokost i jollehuset
16:30 Evaluering af dagens sejlads og afslutning.

Programmet kan justeres undervejs, men start og sluttidspunkterne ændres ikke.

Pris:
Deltagergebyret er 200 kr. for alle sejlere.
Det dækker træning, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag. Hvis du ankommer fredag aften kan vi også arrangere overnatning fra fredag til lørdag samt morgenmad lørdag – det koster ikke ekstra.

Tilmelding:
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. På www.fredericia-sejlklub.dk kan du løbende følge med i hvem der er tilmeldt.
Betaling foregår kontant ved ankomst lørdag.

Vi forventer at der samme weekend er optimistsejlere på havnen. Der bliver rig mulighed for at vise laserejollerne frem, så de kan se at der er et sejlerliv efter optimisten.

Vi glæder os til at se rigtig mange laser sejlere i Fredericia i marts.

Fredericia Sejlklub og Laser Association Denmark


Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler