YSWC2018

YSWC sejles i 2018 i Corpus Christi, Texas USA fra den 14-22. juli.

Udtagelsen skal derfor være afsluttet senest den 10 juni 2018.

Sejlerne i Laser-klassen har foreslået at bruge Young European Sailing(YES) i Kiel som udtagelsesstævne. Dette blev forelagt Dansk Sejlunion. Dansk Sejlunion har besluttet at statutterne for udtagelse af ungdoms VM (YSWC) skal følges også i 2018, der betyder at udtagelsen skal sejles på dansk grund.
Det er derfor aftalt med Dansk Sejlunions talentudvikler Jan Christiansen, at DS Grandprix stævne i Aarhus den 2-3. juni bruges som eneste kvalifikations stævne til YWSC for Laser radial drenge/piger.
Hvis der ikke sejles mindst 5 races i dette stævne, bruges DS Grandprix i Rungsted den 5-6. maj som backup stævne. I dette tilfælde afgøres vinderen for piger og drenge ved summen af det laveste pointtal, baseret på samlet stævne placeringer over de to stævner. Ved pointlighed er det den sejler med det bedste stævneresultat ved Århus Grandprix der vinder.

Senest med udgangen af januar måned vil Dansk Sejlunion offentliggøre de samlede kriterier for udtagelser i alle YSWC klasser. Det bliver disse kriterier på Dansk Sejlunions hjemmeside, der bliver de formelt gældende.