laser ice blue 940x343 us
LAD har modtaget stor støtte og support fra DinghyShop og Laser Performance. Det betyder, at vi nu er i stand til at tilbyde vores erfarne sejlere muligheden for at låne en ny Ice Blue jolle fra Laser Performance.

Formålet med udlånet af jollen er at give erfarne sejlere mulighed for at afprøve, det nyeste indenfor laserjoller, så sejleren har en mulighed for at vurdere om han/hun skal gøre et jolleskifte.

Reglerne for lån af jollen er bl.a.:

  • Jollen udlånes kun til erfarne sejlere, der har været medlem af LAD i min. 2 fulde år. LAD forbeholder sig ret til uden yderligere begrundelse at afvise en sejler, såfremt det er bestyrelsens vurdering, at sejlerens erfaringsniveau ikke er højt nok.
  • Der modtages bookinger for 1 år af gangen – annonceres normalt på hjemmesiden i november for det kommende år (i 2017 sker dette i februar). Først til mølle princippet gælder.
  • Udlånsperioden fastsættes ene og alene af LAD, men er som udgangspunkt 1-2 måneder af gangen – j+f, m+a, m,j,j,a,s+o & n+d
  • Jollen er så vidt muligt øst for Storbælt i 1. halvår og vest for Storebælt i 2. halvår.
  • Jollen kan, hvis LAD finder det hensigtsmæssigt, hentes kortvarigt tilbage i løbet af udlånsperioden, hvis LAD ønsker at anvende jollen til en specialevent.

De samlede regler samt findes her på hjemmesiden. Ansøgning om lån af jollen sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Jollen vil blive sat til salg og kunne leveres til køberen i december 2017. Derefter blive anskaffet en ny jolle til udlån i 2018. Information om salg af 2017-jollen vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.